DR generaldirektør Kenneth Plummer forstår ikke licens. I et debat indlæg harcelerer han over Public Service Puljen, der giver støtte til andre programmer end DRs:
Det er desværre ikke alle danskere, der har glæde af de produktioner, der indtil nu er kommet ud af Public Service Puljen. Nogle befinder sig ikke i målgruppen. Andre har slet ikke adgang til disse betalingskanaler.
Det pudsige ved Plummers argument, er at DR finansieres udelukkende ved hjælp af en særlig beskyttelse fra den lovgivende magt, hvor enhver der har et elektronisk apparat, skal betale licens til DR. Uanset om DRs programmer benyttes eller ej. Om man er i målgruppen. Ikke kan se f.eks DR2.
Kenneth Plummer kan kvit og frit læse denne blog. Det skyldes dog kun, at Folketinget ikke har indført tvangsbetaling for muligheden for at læse her på siden.