De ord du bruger, når du taler med folk, har betydning. Erhvervsbladet skriver, at hvis du skal tale til folk, der for eksempel er overvejende socialdemokratiske i deres værdisæt, er det klogt at bruge vendinger som ”lighed”, ”fællesskab”, ”ansvar” og ”velfærd”. Omvendt vil de ord have en negativ klang i ørerne på personer, som har mere liberalistiske grundværdier. Til liberalt sindede skal du istedet for bruge positivt ladede ord som ”muligheder”, ”frihed”, ”overskud” og ”gevinst”.
En ordtælling af Lars Løkkes åbningstale som statsminister fra Folketingetstalerstol giver følgende resultat:
Socialdemokratisk værdiladede ord: Fællesskab 12, Ansvar 10, Velfærd 8
Liberalt værdiladede ord: muligheder 10, frihed 7, overskud 1 og gevinst 1
Lars Løkkes tale endte 30-19 til de socialdemokratiske værdiladede ord.
Det er i sig selv interessant, at overveje betydningen af værdiladede ord i det offentlige rums debatter (og ved fremtræden på TV, radio )
Jeg vil imidlertid ikke anbefale nogen, på noget tidspunkt, lade sig diktere af (egne) forudintagne antagelser, af betydningen af ord.
Et bredere filter/ forståelsesramme er nødvendig at anvende, for at forstå ordene udtalt i et politisk TV manuskrift. Dette ser ud til at være den egentlige udfordring, at undgå dybere forankret subjektivitet, ved indtagelse af den slags predefineret tale. Man kan kigge på og forholde sig (kritisk) til rammen om det udtalte og ikke kun enkelt elementer.
Derved opnåes den forståelse der kun kan opnåes igennem kritisk diskurs analyse, at se ting, handlinger i sin helhed.
Lars. L. Rasmussen taler umiddelbart til hele befolkningen, ved at anvende en sammenblanding af tillægsord, der rummer en bred appel, i de “brede medier”
Det store parti “Danmark” har talt.