Fodboldlandsholdsspilleren Michael Gravgaard (HSV) taler for en ændring af det progressive danske skattesystem i denne weekends udgave af Søndagsavisen:
Forestil dig følgende: En almindelig lønmodtager tjener 200.000 kroner om året over fyrre år. En professionel fodboldspiller tjener 800.000 kroner om året over ti år, og bagefter tjener han ingenting. Selv om de gennem deres erhvervskarriere tjener det samme, får lønmodtageren klart mest ud af det, fordi fodboldspilleren skal betale topskat af sin indtægt - modsat lønmodtageren. Det er uretfærdigt
Argumentet fra Gravgaard er en fortaler for fladskat. Det nuværende skattesystem er tilrettelagt således at to borgere kan have samme brutto livsindkomst, men alligevel opleve stor forskel i nettolivsindkomsten.
Gravgaard har blik for at det rammer bla. fodboldspillere. Det rammer dog alle, der har en svingende årsindkomst som f.eks selvstændige erhversdrivende o.lign. Derfor vil en fladskat være bedre end det nuværende skattesystem.
Skattereformen har en sænkning af de progressive skatter, men vil alligevel kun i marginal grad afhjælpe dette for personer med svingende årsindkomst, da særindbetalinger til pension begrænses til 100.000 kr. om året. De år hvor entrepenante borgere tjener ekstra og kan sætte af til otiumet, bliver de ramt af pensionsindbetalingsloftet.
Skattesystemet bør omlægges til ikke at indeholde progressive indkomstskatter, ikke have pensionsindbetalingsloft og fjerne junglen af forbrugsafgifter.
Tags: skat